Stockbilleder ud, rigtige opgaver ind

Siden viste haver, der ikke var deres. Nu viser den deres eget arbejde, med en slider man kan trække i for at se før og efter.

Kunde
Kleist Entreprise
Branche
Anlægsgartner og brolægger, Hvidovre
Ydelse
Hjemmeside
Trin
Visitkort
Leveret
24. maj 2026

Se sitet live (åbner i ny fane)

Problemet

Kleist Entreprise havde en hjemmeside, webhotellets AI havde sat op for dem. To sider, et layout uden kant og billeder af haver, der var købt et sted på nettet.

En anlægsgartner bliver valgt på det, han har lavet før. Der lå ikke ét billede af hans eget arbejde på siden.

Hvad jeg byggede

Da jeg overtog opgaven, kom der et hav af billeder fra egne opgaver på bordet. Dem er siden bygget op om.

Der er en slider, man kan trække i, så den samme have skifter fra før til efter under fingeren. Der er en projektside med det, der er lavet. Og anmeldelserne fra Facebook står nu på forsiden i stedet for at ligge et sted, ingen kigger.

Sådan passes den

En gang om måneden lægger jeg de anmeldelser ind, der er kommet til. Hver sjette måned tager vi en større omgang, hvor nye projekter kommer i porteføljen.

Han skal ikke selv ind og rette noget, og han skal ikke huske det. Det er med i beløbet hver måned.

Resultatet

Sådan ser det ud

Forsiden på kleist-entreprise.dk vist på computerskærm og telefon. Overskriften lyder Professionel belægning og anlæg på Sjælland, omgivet af billeder fra egne opgaver.
Forsiden på skærm og telefon. Billederne rundt om overskriften er hans egne opgaver, ikke stockfotos.

Har I en opgave, der ligner?

Beskriv den, som den ser ud hos jer i dag. Første møde er gratis, og I får en ærlig vurdering af, hvad der kan betale sig.